UNGT HÅR på Perronen
Nu kan brugerne blive klippet helt gratis. Bettina Telvig, indehaver af frisørsalonen UNGT HÅR på Torvet i Nykøbing Falster, kommer hver 14. dag og klipper brugerne.
Indtil videre har der været 3 "frisørdage", og brugerne er utrolig glade for at blive klippet af Bettina. Der bliver snakket, grinet, drukket kaffe og fortalt røverhistorier i Perronens frisørsalon på 1. sal.
På vegne af Perronen og brugerne siger vi tusinde tak til Bettina og hendes frisørsalon for den meget flotte indsats for de socialt dårligst stillede i vort lokalsamfund.